Menu
slide 1
  • Dansk
  • Deutsch
  • English

Tarm Camping


Nyheder

Ferielejlighed

Udgivet den 08/01/18

Nyistandsat lejlighed på Tarm Camping.

I lejligheden kan der overnatte tre personer. Soveværelset kan enten arrangeres med dobbeltseng eller to enkelt senge. Enkeltseng i stuen.

Fuldt udstyret køkken. Fint lille badeværelse.

Lejligheden er centralt placeret på campingpladsen få meter fra kiosk og reception. Køkkenvinduet vender ud mod gårdspladsen, hvor du kan følge med i livet på pladsen.

God lejlighed til den lille familie eller til lystfiskervennerne, som vil have en lidt højere standard end i hytterne.

 


Tjekkiske lystfiskere

Udgivet den 17/08/17

I sidste uge havde vi i en af vores hytter besøg af to tjekkiske lystfiskere.

De havde forudbestilt 3 timers fiske-guiding. De to lystfiskere var meget begejstrede for de tre timers intensiv guiding på Skjern Å.

De to tjekkere var her i fem dage. Om morgenen på sidste dagen mistede Miroslav tæt på bredden en havørred på knap 4 kg. En times tid senere vendte han dog tilbage til samme spot, hvor han landede en flot laks på hele 97 cm!

Miroslav har sendt mig billedet af den flotte fisk. Og takkede for et godt ophold – perfekt guiding – stor tålmodighed – den store gevinst på sidste dagen!

Miroslav med 97 cm laks.

Sommerfest

Udgivet den 02/07/17

 

SOMMERFEST

Et stort regnestykke er gået op:

En grillet pattegris

+ to slags kartoffel

+ to slags salat

– medbragt øl, vin og vand

= mætte og glade campister 🙂

x go’ musik af ”Fars gris og co.”

+ amerikansk lotteri til fordel for aktivitetsudvalget

+ Ballon Trutte for børnene

= den mest fantastiske sommerdag på Tarm Camping!

Fars Gris og co. består af tre musikere på violin, guitar, ukulele og sang, som leverer en blandet fars af kendte og ukendte numre – irsk, country, 60’er og 70’er musik, sømandsviser og andre gamle travere i nye sko.

Ballon Trutte har sin ukulele med og laver festlige ballonfigurer til alle børnene.

Årets sommerfest løber af stablen den 29. juli kl. 13.00. For mad og musik 150 kr. pr. person, som betales ved tilmelding. Pizza til børnene kan bestilles (La Bohémes pris). Medbring selv bord, stol, tallerken og bestik til gruspladsen ved indgangen (den gamle minigolfbane). Fadøl 20 kr., vand 8 kr. og vin 20 kr. pr. glas. Tilmelding senest den 20. juli kl. 20.